Frilandsgrise
Skovgaards glade frilandsgrise har krølle på halen og går ude året rundt. Her bruger grisene deres sanser, deres muskler og har god plads til trivsel.
Vores grise bliver født på friland, hvor vi køber dem, når de vejer omkring 25 kg. De bliver lukket på friland på Skovgaards kuperede græsarealer, hvor besøgende kan iagttage dem.
Grisene bliver ikke halekuperet, får GMO-frit foder og får aldrig penicillin.
Alle frilandsgrisene slagtes på et lille slagteri 37 km kørsel fra Skovgaard for herved at undgå lang transporttid og stressede dyr.
Ved slagtning vejer grisene 80-90 kg. Grisene sælger vi både hele, halve eller i mange andre mindre udskæringer.